søndag den 24. august 2008

vækst bryder de faste rammer....

I Erik´s univers må jeg sige, byder mig indenfor til at være mere fri til at udtrykke mig kreativt, har aldrig boet noget sted, hvor min finurlighed har eller har kunnet få plads, men stedet her inviterer ikke til andet, så gårdagens kreative indslag istedet for at lappe, blev til; hvorfor ikke bruge den mulighed det rummer i sig selv og lege med det. Når der er vækst, må de faste rammer oftest også brydes en anelse eller mere....


Været i så fantastisk et idé-overskud at jeg købte 500 stk visitkort kun med tekst for selv at dekorere dem og jeg må jo så blank som kortene indrømme, at jeg blev godt træt af min spontanitet undervejs, men men men af små finurlige omveje, måske stedet jeg er dumpet ned i, hvem ved, så fandt jeg på at maleklatte og smaske kortene rundt på paletten og på hinanden, og ord kan ikke række for, hvor fedt og sjovt jeg følte dét var.

Da 300 kort var lavet så pev jeg over, at der ikke var flere. Det der med ikke helt at kunne styre udfaldet var bare så frit og inspirerende, jeg nød det og vil lave mere mere mere af dén slags....

Har købt nyt web domæne i dag, endelig føler jeg, jeg er ved at finde ind til noget i mig, som føles mere som en helhed og servere mig selv, som jeg er indeni, netop som livet rent faktisk også er udenpå, uvis, og hvem siger man skal være til at regne ud, hvorfor ikke lade sig blive overrasket af mig, som jeg bliver overrasket af og med livet og déts veje igen og igen og igen og igen og igen....

Ja jeg er sgu´ indeni, som livet er udenpå; usikkert (dog mere sikker i usikkerheden end de fleste), oplevelsesrigt og en invititation til at leve. Så ja inden længe skulle jeg gerne have min nye hjemmeside oppe og køre, som kan rumme det jeg er og bliver til på livets uvisse og forunderlige rejse; http://www.mattiespace.dk/ - glæder mig til at inviterer jer alle indefor dér.

- livet er det, vi gør det til, og jeg gør det oplevelsesrigt, hvad gør du det til?




Ingen kommentarer: