i skrivende øjeblik er jeg på nr.3 dag sat til tælling men på en mere indsigtsfuld måde en 1.dagen, kort og godt har jeg endnu engang måtte sande, at jeg i mit liv er faldet godt og grundigt i med at tage beslutninger og handle på dem i forhold til andre og ikke mig selv, og ikke taget 100% ansvar for mig selv, men håbet andre ville tage noget af det, så jeg kunne blive fri, og ja når de andre så rykker sig uden mig, så tager de jo også det med sig, som jeg troede de skulle have styr på for mig.... og langtsomt har jeg mistet et indre fokus og fodfæste.
Filmen er knækket, tæppet er rykket væk under mig, og indsigterne ruller indover mig; intet er så skidt, det ikke er godt for noget (kloge hoveder der må have prøvet det selv....).
Nå men om alt er, så ligger jeg Djursland eventyret bag mig i denne omgang og flytter til Viborg i dag, fået et værelse hos en kær kunstner kollega, sagt op i ILVA og har sidste dag d.30.10., er sygemeldt i 14 dage af min læge, jeg har fysiske og psykiske symptomer på, jeg har brug for hjælp og brug for at finde fodfæste igen, hvilket jeg har brug for tid til at kunne gøre, så Viborg er første skridt og så må jeg se, hvad det næste er derfra.
Glad for al det terapi jeg har gjort i, har kunnet hjælpe mig til at håndtere denne situation, for som nogen fejlagtig tror, så gør terapi ikke, at man så fremover bare kan undgå svære stunder i livet, nej terapi og selvudvikling handler om, at kunne håndtere det livet byder på, og lige nu har jeg fået trukket tæppet væk under mig, og det sker jo sjældent ud fra eget valg.
Som sagt, så begynder jeg at se nogen ting for mig i et meget større perspektiv, hvilket rent faktisk også gør, at jeg kan forstå andre i et meget større perspektiv, og det er det, som betyder noget for mig, netop at kunne forstå mig selv bedre, så jeg også kan forstå andre bedre.
Jeg er på den vej, som mange andre har gået før mig og mange andre vil komme til at gå, og i et større hele, så er forståelsen og medfølelsen meget mere mulig imellem os, som også er på vej, midt i det eller været der, og det er en tryg oplevelse at kende nogen som er midt i det, kende nogen som er på vej og kende nogen som er vel ude på den anden side og hvordan vi kan supporte hinanden i gensidig genkendelse af situationens omfang i følelser og tanker i vejen ind og ud igen.
Nå sikken indledning, men sådan blev den i dag, skrevet tekst om en million gange, og denne er den korteste af dem alle, så den snupper jeg.
- trods sværhedsgraden i prøvelserne så er de også vigtige i forhold til, jeg gerne vil være klogere i dag end jeg var i går.
Filmen er knækket, tæppet er rykket væk under mig, og indsigterne ruller indover mig; intet er så skidt, det ikke er godt for noget (kloge hoveder der må have prøvet det selv....).
Nå men om alt er, så ligger jeg Djursland eventyret bag mig i denne omgang og flytter til Viborg i dag, fået et værelse hos en kær kunstner kollega, sagt op i ILVA og har sidste dag d.30.10., er sygemeldt i 14 dage af min læge, jeg har fysiske og psykiske symptomer på, jeg har brug for hjælp og brug for at finde fodfæste igen, hvilket jeg har brug for tid til at kunne gøre, så Viborg er første skridt og så må jeg se, hvad det næste er derfra.
Glad for al det terapi jeg har gjort i, har kunnet hjælpe mig til at håndtere denne situation, for som nogen fejlagtig tror, så gør terapi ikke, at man så fremover bare kan undgå svære stunder i livet, nej terapi og selvudvikling handler om, at kunne håndtere det livet byder på, og lige nu har jeg fået trukket tæppet væk under mig, og det sker jo sjældent ud fra eget valg.
Som sagt, så begynder jeg at se nogen ting for mig i et meget større perspektiv, hvilket rent faktisk også gør, at jeg kan forstå andre i et meget større perspektiv, og det er det, som betyder noget for mig, netop at kunne forstå mig selv bedre, så jeg også kan forstå andre bedre.
Jeg er på den vej, som mange andre har gået før mig og mange andre vil komme til at gå, og i et større hele, så er forståelsen og medfølelsen meget mere mulig imellem os, som også er på vej, midt i det eller været der, og det er en tryg oplevelse at kende nogen som er midt i det, kende nogen som er på vej og kende nogen som er vel ude på den anden side og hvordan vi kan supporte hinanden i gensidig genkendelse af situationens omfang i følelser og tanker i vejen ind og ud igen.
Nå sikken indledning, men sådan blev den i dag, skrevet tekst om en million gange, og denne er den korteste af dem alle, så den snupper jeg.
- trods sværhedsgraden i prøvelserne så er de også vigtige i forhold til, jeg gerne vil være klogere i dag end jeg var i går.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar