ny blogspot...

Jeg har fået ny e-mailadresse fordi jeg snart får ny webdomæne og derfor har jeg også fået ny blogadr. så denne blogspot fortsætter til: http://mattiespace.blogspot.com/
og efter en tid slettes denne blogspot!

Hjerteligt Mattie ;o)

head under water...

Ja det kan godt være, man ikke lige kan se det, hvis man ikke lige ved det, men jeg står rent faktisk på bunden af Nørresø, hvor der, hvis man er i tvivl, også er et skilt om vanddybden, og nej jeg står altså ikke på bådebroen, det er ren og skær synsbedrag! (og jeg er altså kun 1,67m)

I en del af mit liv er jeg på dybt vand, og i en anden del føler jeg mig fri som fisken, til at svømme hvorhen jeg vil, og har en fisk egentlig en vilje og hvor sidder dens retningssans, hvis den har sådan en? Jeg spø´r, fordi det vil jeg virkelig godt vide, for har en fisk disse egenskaber, så hit med dem, jeg har mistet mine for en stund, ja gad vide om det er for altid? det må ihvertfalde godt snart begynde at bekende kulør, så jeg kan få øje på, om jeg har dem eller virkelig har mistet dem...

Nå nå nå men én ting jeg kan konstatere er, at dem som kommer i min nærhed og er omkring mig, bliver nu alligevel inspireret af den her underlige fisk, som rent faktisk kan nogen ting hér på bunden af søen.

Skabe orden i øjnenes uorden, ikke klinisk orden, men en orden som er indbydende til at leve og lade leve, og min nye kære "sambo" Erik King of Art har grebet sit univers og er i gang med at gøre det indbydende for sig selv og andre.

King Art, han er virkelig sød, sådan som han nurser rundt, mens jeg gør det samme.

- hvorfor står der d.24.august 2008 i blog dato´en, når det er mandag d.25. i dag?? nå måske det ændrer sig eller også rabler noget måske alligevel for mig...

vækst bryder de faste rammer....

I Erik´s univers må jeg sige, byder mig indenfor til at være mere fri til at udtrykke mig kreativt, har aldrig boet noget sted, hvor min finurlighed har eller har kunnet få plads, men stedet her inviterer ikke til andet, så gårdagens kreative indslag istedet for at lappe, blev til; hvorfor ikke bruge den mulighed det rummer i sig selv og lege med det. Når der er vækst, må de faste rammer oftest også brydes en anelse eller mere....

Været i så fantastisk et idé-overskud at jeg købte 500 stk visitkort kun med tekst for selv at dekorere dem og jeg må jo så blank som kortene indrømme, at jeg blev godt træt af min spontanitet undervejs, men men men af små finurlige omveje, måske stedet jeg er dumpet ned i, hvem ved, så fandt jeg på at maleklatte og smaske kortene rundt på paletten og på hinanden, og ord kan ikke række for, hvor fedt og sjovt jeg følte dét var.

Da 300 kort var lavet så pev jeg over, at der ikke var flere. Det der med ikke helt at kunne styre udfaldet var bare så frit og inspirerende, jeg nød det og vil lave mere mere mere af dén slags....

Har købt nyt web domæne i dag, endelig føler jeg, jeg er ved at finde ind til noget i mig, som føles mere som en helhed og servere mig selv, som jeg er indeni, netop som livet rent faktisk også er udenpå, uvis, og hvem siger man skal være til at regne ud, hvorfor ikke lade sig blive overrasket af mig, som jeg bliver overrasket af og med livet og déts veje igen og igen og igen og igen og igen....

Ja jeg er sgu´ indeni, som livet er udenpå; usikkert (dog mere sikker i usikkerheden end de fleste), oplevelsesrigt og en invititation til at leve. Så ja inden længe skulle jeg gerne have min nye hjemmeside oppe og køre, som kan rumme det jeg er og bliver til på livets uvisse og forunderlige rejse; http://www.mattiespace.dk/ - glæder mig til at inviterer jer alle indefor dér.

- livet er det, vi gør det til, og jeg gør det oplevelsesrigt, hvad gør du det til?

Vejen hjem...

To nætter og snart to dage har jeg tilbragt i Viborg, indtager min plads her meget meget langsomt i et tempo, som er nødvendig for, hvor jeg er i mit liv lige nu.

Vågner meget tidlig om morgenen til Kunstner Erik´s radio i galleriet nedenunder, hvor han er i fordybelse med sine farver, pensler, maleriet og sig selv, og det hele siver op igennem gulvbrædderne og omfavner mig som noget velkendt dybt indeni mig og vækkes med erkendelsen af; hvor jeg er og ikke vide hvor jeg er på vej hen...

Det har en duft af frihed i sig, som jeg vil sige, nok er et stærkt kendetegn for mig at leve mit liv på, ikke at vælge det sikre, gå egne veje fordi jeg netop gerne vil drage egne erfaringer og ikke leve andres erfaringer, men tillade livet fylde mig med netop det jeg skal fyldes med, som det unikke individ jeg måtte være. Jeg er stadig ved at lære, at være mig selv og ikke være som andre uanset hvor velment deres meninger måtte have været for mig, så er jeg jo ikke dem og de ikke mig.

Smerten er en gæst der kommer og går, en gæst der formår at holde mig vågen og bevidst om, at når jeg står midt i en begrænsning; tør, tør ikke, og tør jeg fortsætte rejsen, tør jeg mig selv, så er smerten døren igennem til livsindsigt og forløsning til at kunne mig selv endnu mere i det liv, jeg nu måtte være sat til at leve, hvis jeg tør træde næste skridt ud i livets usikkerhed, hvor planer og mål kan være netop det, som smuldrer i næste sekund, så lad det smuldre og oplev det nye som kan vokse ud af dette nye rum, som ikke er optaget mere, lad det falde og lad nyt opstå...

Rammerne for mit liv, før de rammer jeg er i nu, er faldet og nyt kan derfor opstå hérfra, hvor jeg er sat stævne i Erik´s kreative forum, og jeg tror på, det har sit helt eget formål for det næste jeg skal erfare og måske også for det næste Erik skal erfare, hvad mon livet er ved med at diske op for mig hér i runde nr.?

"rejsen ind gør kun ondt, fordi rejsen ud har fjernet os så langt fra det, vi længes allermest efter; at kunne være med os selv!" > Mattie <

"It hurts like hell, to find yourself" > Osho <

Tæppet rykkede uden mig...

i skrivende øjeblik er jeg på nr.3 dag sat til tælling men på en mere indsigtsfuld måde en 1.dagen, kort og godt har jeg endnu engang måtte sande, at jeg i mit liv er faldet godt og grundigt i med at tage beslutninger og handle på dem i forhold til andre og ikke mig selv, og ikke taget 100% ansvar for mig selv, men håbet andre ville tage noget af det, så jeg kunne blive fri, og ja når de andre så rykker sig uden mig, så tager de jo også det med sig, som jeg troede de skulle have styr på for mig.... og langtsomt har jeg mistet et indre fokus og fodfæste.
Filmen er knækket, tæppet er rykket væk under mig, og indsigterne ruller indover mig; intet er så skidt, det ikke er godt for noget (kloge hoveder der må have prøvet det selv....).

Nå men om alt er, så ligger jeg Djursland eventyret bag mig i denne omgang og flytter til Viborg i dag, fået et værelse hos en kær kunstner kollega, sagt op i ILVA og har sidste dag d.30.10., er sygemeldt i 14 dage af min læge, jeg har fysiske og psykiske symptomer på, jeg har brug for hjælp og brug for at finde fodfæste igen, hvilket jeg har brug for tid til at kunne gøre, så Viborg er første skridt og så må jeg se, hvad det næste er derfra.
Glad for al det terapi jeg har gjort i, har kunnet hjælpe mig til at håndtere denne situation, for som nogen fejlagtig tror, så gør terapi ikke, at man så fremover bare kan undgå svære stunder i livet, nej terapi og selvudvikling handler om, at kunne håndtere det livet byder på, og lige nu har jeg fået trukket tæppet væk under mig, og det sker jo sjældent ud fra eget valg.

Som sagt, så begynder jeg at se nogen ting for mig i et meget større perspektiv, hvilket rent faktisk også gør, at jeg kan forstå andre i et meget større perspektiv, og det er det, som betyder noget for mig, netop at kunne forstå mig selv bedre, så jeg også kan forstå andre bedre.
Jeg er på den vej, som mange andre har gået før mig og mange andre vil komme til at gå, og i et større hele, så er forståelsen og medfølelsen meget mere mulig imellem os, som også er på vej, midt i det eller været der, og det er en tryg oplevelse at kende nogen som er midt i det, kende nogen som er på vej og kende nogen som er vel ude på den anden side og hvordan vi kan supporte hinanden i gensidig genkendelse af situationens omfang i følelser og tanker i vejen ind og ud igen.

Nå sikken indledning, men sådan blev den i dag, skrevet tekst om en million gange, og denne er den korteste af dem alle, så den snupper jeg.

- trods sværhedsgraden i prøvelserne så er de også vigtige i forhold til, jeg gerne vil være klogere i dag end jeg var i går.